Kom Nu Sommer - Vi ER Klar!

Mit 8. Halvmarathon

MIT8HMMan skal smede mens jernet er varmt, eller i min verden løbe når solen skinner. I dag blev ingen undtagelse og jeg valgte at løbe i et nyt par sko, altså nye som i at jeg ikke har løbet en 22K distance i dem, nemlig mine Nike Air Zoom Pegasus 32.
NikePegasus32Jeg har allerede løbet 22K i mine andre Nike Air Zoom Pegasus 30, under mit 5. Halvmarathon og dem var jeg MEGET begejstret for under hele turen. I den nye udgave mangler jeg noget opdrift i forfoden og jeg følte virkelig at jeg fik såkaldte gammelmandsben på de sidste 5K – dér hvor man løber somom man har ski på. Der er ikke nok stødabsorbering i hæl og forfod til mine 91kg under to timers løb. Men på en 10Ker eller 5Ker er skoen super behagelig. Jeg bruger faktisk denne sko som dagligdagssko fordi den er så let og mushy i hælen når man går, men under decideret løb føles den for blød og ustabil over længere sigt.

Jeg løb ud mod Refshaleøen, igennem byen og Christianshavn for at prøve kræfter med en anden del af byen end lige Nørrebro, Emdrup og Søborg/Bagsværd. Vejret var fint og der var godt med mennesker overalt..
RUTE Turen gik godt, men den kraftige vind ude ved Kløvermarksvej gav altså et kæmpe hug i energien. Det bliver ikke en rute jeg løber igen medmindre DMI lover at det bliver TOTAL vindstille.
LAPSGRAFMine tre grafer (Puls/rød, Fart/blå og Kadencen/grøn) er meget stabile under hele turen og giver et billede af at jeg løber stabilt og fungerer som en dieselmotor under lange løbeture, hvilket jeg er ganske tilfreds med og ikke ønsker at lave om på..
RECOVERYNu kan der slappes max af og loades op på kalorier for at få nogle af de 1979 kcal tilbage 🙂

Tak fordi du læser med og husk at løb starter med at tage AL tøjet på, ikke med at sige til sig selv at man SKAL løbe så og så langt eller i så og så lang tid.

Har du lyst til at læse om mine tidligere løb kan du gøre det her: 1HM2HM3HM4HM5HM6HM7HM

Sort tøj. Lyst sind. Varmt hjerte.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kom Nu Sommer - Vi ER Klar!